Skip Navigation LinksKursus / Praktiske oplysninger
Praktiske oplysninger i forbindelse med kursusafholdelse

Praktiske oplysninger

På denne side har vi samlet alle de praktiske informationer, som vi erfaringsmæssigt ved, at du kan have brug, når du skal på kursus hos os. Synes du, vi mangler noget, så tøv ikke med at kontakte os.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig vore kurser online, pr. mail eller på ovenstående telefonnummer. Tilmelding er bindende. Vi anbefaler, at du tilmelder dig i god tid, da vores krav om kvalitet begrænser antallet af pladser på de enkelte kurser, og reservering sker fortløbende ved tilmelding.

Deltagerforudsætninger

Et væsentligt succeskriterium for et tilfredsstillende og lærerigt kursusforløb er uden tvivl, at kursets indhold ligger i forlængelse af dine nuværende forudsætninger.

Det er dit ansvar at tilmelde dig et kursus, der matcher dit niveau og dine behov.

Vi er stærkt fokuseret på at have høj kvalitet i vores kurser - hver gang, og det betyder bl.a., at mål, indhold og undervisernes kompetencer på vores kurser er veldefinerede og dokumenterede. I forlængelse heraf kan du ikke forvente, at du i alt for høj grad kan få svar på spørgsmål, der rækker ud over kursusbeskrivelsen.

Derfor anbefaler vi, at du læser kursusbeskrivelserne grundigt. Du finder dem ved at klikke dig ind på de relevante kurser, og vi anbefaler endvidere, at du benytter vores ’test-dig-selv’ system, som du finder i den højre kolonne under kursusbeskrivelsen. Vi har ’test-dig-selv’ faciliteter til de fleste af vores Office kurser.

Bekræftelse

Når du bestiller et kursus, reserverer vi din bestilling med det samme og bekræfter med e-mail eller post.

Priser

 Se alt om vores priser her.

Rabat

Ved bestilling af flere samtidige kurser er du velkommen til at kontakte os for evt. rabatordninger. Hvis mere end 4 personer fra en virksomhed skal på samme kursus, kan det bedst betale sig at bestille et firmakursus.

Et klippekort er en rabatordning med maksimal fleksibilitet. Det kan bruges af hvem som helst og når som helst på samtlige af vores åbne kurser og firma kurser.

Betaling før kursusstart

Du modtager fakturaen inden kursusstart. Betalingsbetingelser er 14 dage netto. Alle priser er angivet i danske kroner, eksklusiv moms.

Afbestilling og flytning af kurser

Af hensyn til vores begrænsede deltagerantal på kurserne gælder følgende afbestillingsfrister;

  • Afbestiller du et kursus senest 10 arbejdsdage før kursusstart, fakturerer vi dig ikke noget.
  • Afmelder du dig et kursus fra 9 til 5 arbejdsdage før kursusstart, fakturerer vi 50 % af kursusprisen.
  • Afmelder du dig et kursus mindre end 5 arbejdsdage før kursusstart, fakturerer vi 100 % af kursusprisen.

Møder du ikke op til dit kursus faktureres hele kursusprisen - uanset årsag.

Såfremt du er forhindret i at deltage på et kursus, kan du overdrage din tilmelding på selvsamme kursus/dato til en anden deltager.

Beliggenhed

4D Konsulenterne har kursusfaciliteter i Læderstræde 22-26 i centrum af København. Vi lægger stor vægt på hyggelige omgivelser og har indrettet kursus- og opholdslokaler derefter.

Vis stort kort

Parkering 

Kommer du i bil, kan du holde i parkeringskælderen under Israels Plads bag Nørreport station. Du kan også holde i Illums parkeringskælder eller ved Gammel Strand.


Transport med tog og bus

Tager du toget, kan du stå af på Nørreport station og tage den hyggelige gåtur ned ad Købmagergade til Amagertorv. Her skal du gå bag om Cafe Europa, og ned af Læderstræde. Du kan også tage turen ned af Fiolstræde, gennem Jorck's Passage og til venstre ned af Amagertorv. Her drejer du ned af Hyskenstræde og derefter til venstre af Læderstræde.

Vælger du at tage Metroen skal du stå af ved Kongens Nytorv og gå op af Strøget til Amagertorv, hvor du til venstre for Café Europa drejer op ad Læderstræde.

Kommer du med bus, er der indtil flere gennemgående linjer ved Christiansborg, blot et stenkast fra vor adresse.

Tidspunkter

En kursusdag varer, som udgangspunkt, fra 9:00 – 16.00, hvor der er registrering og morgenmad fra 8.30 – 9.00.  Frokost spises klokken 12.

Forplejning

Morgenmaden indtages i vores hyggelige opholdslokaler og byder på alt lige fra rundstykker, wienerbrød, t-birkes og rugbrød med te, juice og kaffe til ost, syltetøj, pølse m.m.

Du spiser frokost på toppen af Illum i restaurant Spisebaren. Du kan vælge mellem et lækkert udvalg af varme retter og salater både med og uden pasta. Menukortet skifter med sæsonerne cirka hver tredje måned.

Kursuslokaler

Vores 10 kursuslokaler er specielt designet til IT-undervisning med aircondition, lærer-elev systemer, internetforbindelse og lækre fladskærme. Vores hardware er altid af meget høj standard, da vi skal efterleve store krav som Microsoft Gold Certified Partner for Learning Solutions.

Vi har indrettet lokalerne således, at der maksimalt kan være 10 kursister på et hold, da vi vil sikre, at du - som kursist - får maksimalt udbytte!

I opholdslokalerne kan man nyde en kop kaffe/te, sodavand eller kildevand, mens man slapper lidt af. Der er tv og masser af tidsskrifter og den kunstinteresserede kan sagtens gå lidt på opdagelse.

Hvis man ikke vil sidde indenfor, har vi 2 store terrasser med havemøbler og parasoller, hvor man kan få frisk luft til hjernen året rundt.

Kursuscertifikat

Der udstedes personligt kursuscertifikat som dokumentation for, at du har deltaget på kursus. Udstedelse af kursuscertifikat forudsætter, at du deltager i min. 85% af undervisningstiden.

På denne side