På vores PowerShell Udvidet kursus bygger du videre på dine grundlæggende PowerShell-kompetencer og lærer at administrere både lokale computere, fjernsystemer og cloudbaserede Microsoft-tjenester.
Du arbejder blandt andet med PowerShell Remoting, CIM, PSProviders, PSDrives samt baggrunds- og planlagte jobs. Du bliver også introduceret til administration af Azure og Microsoft 365 med PowerShell.
Kurset er en naturlig fortsættelse af PowerShell Grundlæggende. Undervisningen veksler mellem teori, demonstrationer og praktiske øvelser, så du løbende får afprøvet de forskellige teknologier og arbejdsmetoder.
Efter kurset kan du blandt andet:
Du kan se alle emner og funktioner, vi gennemgår, under Kursusindhold længere nede på siden.
Før kurset
På kurset
Efter kurset
PowerShell Udvidet er for dig, der allerede har et grundlæggende kendskab til PowerShell og ønsker at bruge værktøjet til mere avanceret administration og automatisering.
Kurset er blandt andet relevant for IT-administratorer, systemadministratorer, supportere og konsulenter, der arbejder med Windows Server, Microsoft Entra ID, Azure eller Microsoft 365.
Du lærer blandt andet at fjernadministrere computere, hente systemoplysninger, navigere i forskellige datalagre og administrere ressourcer på tværs af lokale miljøer og cloudtjenester.
Forudsætninger:
Det forventes, at du har grundlæggende viden om cmdlets, objekter, pipelines og PowerShells indbyggede hjælpesystem.
Vi anbefaler derfor, at du har deltaget på PowerShell Grundlæggende eller har tilsvarende praktisk erfaring med PowerShell.
Hvis du ønsker at bygge videre på dine kompetencer efter kurset, anbefaler vi PowerShell Avanceret kurset.
PSProviders og PSDrives
I dette modul lærer du at arbejde med PSProviders og PSDrives. De gør det muligt at navigere i forskellige typer datalagre ved hjælp af mange af de samme kommandoer, som du bruger til at arbejde med filer og mapper.
Du lærer blandt andet at arbejde med Windows Registry, Active Directory og andre datakilder gennem PowerShell.
Følgende emner vil blive gennemgået:
Systemoplysninger med CIM og WMI
I dette modul bliver du introduceret til Common Information Model, CIM, og Windows Management Instrumentation, WMI.
Teknologierne giver adgang til omfattende oplysninger om operativsystemet, computerens hardware og installeret software. Du lærer både at hente informationer og ændre udvalgte systemindstillinger.
Følgende emner vil blive gennemgået:
Fjernadministration med PowerShell Remoting
I dette modul lærer du at bruge PowerShell Remoting til at administrere én eller flere fjerncomputere.
Du arbejder både med enkelte kommandoer og vedvarende sessioner. Du lærer også at udføre de samme administrative handlinger på flere computere samtidigt.
Følgende emner vil blive gennemgået:
Administration af Azure med PowerShell
I dette modul lærer du at administrere Azure-ressourcer med PowerShell. Du bliver introduceret til Az-modulet og Azure Cloud Shell, som giver mulighed for at arbejde med PowerShell direkte fra Azure-portalen.
Du arbejder praktisk med at oprette og administrere udvalgte cloudressourcer.
Følgende emner vil blive gennemgået:
Administration af Microsoft 365 med PowerShell
I dette modul lærer du at bruge PowerShell til administration af Microsoft 365. Du arbejder blandt andet med brugere, grupper og licenser samt udvalgte tjenester som Exchange Online, SharePoint Online og Microsoft Teams.
Du bliver også introduceret til Microsoft Graph PowerShell og dets anvendelse på tværs af Microsoft 365.
Følgende emner vil blive gennemgået:
Baggrundsjobs og planlagte jobs
I dette modul lærer du at afvikle PowerShell-kommandoer og scripts som jobs. Det er særligt relevant ved længerevarende opgaver eller processer, der skal køre på bestemte tidspunkter.
Du lærer at starte, overvåge og administrere jobs samt hente og arbejde videre med resultaterne.
Følgende emner vil blive gennemgået:
Siden 1991 har 4D Academy hjulpet virksomheder og specialister med at omsætte viden til målbare resultater. Vores kursister belønner os med en gennemsnitlig rating på 4,8 ud af 5 på Trustpilot, Google og Facebook, og det gør os stolte.
Se hvorfor både nye og erfarne fagfolk vælger os, når de vil løfte deres kompetencer.