Du kan tilmelde dig vores kurser online, pr. mail eller via telefon. Tilmeldingen er bindende. Vi anbefaler, at du tilmelder dig i god tid, da der er et begrænset antal pladser på de enkelte kurser.
Et væsentligt succeskriterium for et tilfredsstillende og lærerigt kursusforløb er uden tvivl, at kursets indhold ligger i forlængelse af dine nuværende forudsætninger. Du har selv ansvar for at tilmelde dig et kursus, der matcher dit niveau og dine behov.
Vi fokuserer på at have høj kvalitet og standard i vores kurser, og det betyder bl.a., at mål, indhold og undervisernes kompetencer på vores kurser er veldefinerede og dokumenterede. I forlængelse heraf kan du ikke forvente at få svar på spørgsmål, der rækker udover kursusbeskrivelsen.
Derfor anbefaler vi, at du grundigt læser kursusbeskrivelserne, som du finder på de relevante kurser.
Når du bestiller et kursus, reserverer vi din bestilling med det samme og bekræfter med e-mail.
Se alt om vores priser inden for kursus, klippekort, transport og ophold, tests og konsulentydelser.
Skal du bestille flere kurser, er du velkommen til at kontakte os for at høre, om du eventuelt kan opnå en rabat eller kigge på vores klippekort, som er en rabatordning med maksimal fleksibilitet.
Er I flere end 4 personer fra din virksomhed, som skal på samme kursus, kan det bedst betale sig at bestille et virksomhedskursus.
Du modtager fakturaen inden kursusstart. Betalingsbetingelser er 14 dage netto. Alle priser er angivet i danske kroner eksklusiv moms.
Af hensyn til vores begrænsede deltagerantal på kurserne gælder følgende afbestillingsfrister;
Såfremt du er forhindret i at deltage på et kursus, kan du overdrage din tilmelding på selvsamme kursus/dato til en anden deltager.
4D A/S har kursusfaciliteter i Læderstræde 22-26 i centrum af København. Vi lægger stor vægt på hyggelige omgivelser og har indrettet kursus- og opholdslokaler derefter.
Bil
Kommer du i bil, kan du parkere i parkeringskælderen under Israels Plads bag Nørreport Station. Du kan også parkere i Illums parkeringskælder eller ved Gammel Strand.
Transport med tog, metro og bus
Tager du toget, kan du stå af på Nørreport Station og tage den hyggelige gåtur ned ad Købmagergade til Amagertorv. Her skal du gå bag om Cafe Europa og ned ad Læderstræde. Du kan også tage turen ned ad Fiolstræde, gennem Jorck's Passage og til venstre ned ad Amagertorv. Her drejer du ned ad Hyskenstræde og derefter til venstre ad Læderstræde.
Vælger du at tage Metro, kan du enten stå af ved Kongens Nytorv og gå op ad Strøget til Amagertorv, hvor du til venstre for Café Europa drejer op ad Læderstræde. Alternativt kan du stå af ved Gammel Strand Metrostation, hvor du via Højbro Plads kan gå til Læderstrædet (drej til venstre ved Café Europa) på 3 minutter (230 m).
Kommer du med bus, er der indtil flere gennemgående linjer ved Christiansborg, blot et stenkast fra vores adresse.
Cykel
Kommer du på cykel, kan du parkere den i cykelstativerne på Højbro Plads - tæt på Storkespringvandet.
Vores kurser er - med mindre andet er angivet på kursusbeskrivelsen - altid fortløbende. Det betyder, at hvis et to-dages kursus starter på en mandag, så er dag to, dagen efter, altså om tirsdagen.
En kursusdag varer som udgangspunkt, fra 9.00 – 16.00. Der er registrering og morgenmad fra 8.30 – 9.00. Frokost spises, som udgangspunkt, klokken 12:00.
Morgenmaden indtages i vores hyggelige opholdslokaler og byder på et stort udvalg af bl.a. rundstykker, tebirkes, rugbrød, pålæg, te, juice og kaffe.
Du spiser frokost på Restaurant Mercante. Du kan vælge mellem et lækkert udvalg af varme retter samt salater både med og uden pasta.
Menukortet skifter med sæsonerne cirka hver tredje måned.
Vores 10 kursuslokaler er specielt designet til IT-undervisning med aircondition, lærer-elev systemer og lækre fladskærme. Som Microsoft Gold Certified Partner for Learning Solutions, efterlever vi en række kvalitetskrav, der bl.a. betyder, at vores hardware altid er af meget høj standard.
Vi vil gerne sikre, at du – som kursist – får maksimalt udbytte af dit kursus hos 4D, derfor er vores kursuslokaler indrettet til maksimalt 10 kursister pr. hold.
I opholdslokalerne kan du nyde en kop kaffe/te, sodavand eller kildevand i pauserne. Får du lyst til lidt frisk luft, så har vi to store terrasser med havemøbler og parasoller.
Nej, vi skal nok sørge for alt, hvad du skal bruge for at deltage på kurset.
Der udstedes et personligt kursuscertifikat til dig som dokumentation for, at du har deltaget på kurset. Udstedelse af kursuscertifikat forudsætter, at du deltager i min. 85% af undervisningstiden.
Vi sidder altid klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål til kursusindhold eller har brug for hjælp til at bestille et kursus eller en konsulent.
+45 33 14 71 44
Mandag: | 08.30 - 15.30 |
Tirsdag: | 08.30 - 15.30 |
Onsdag: | 08.30 - 15.30 |
Torsdag: | 08.30 - 15.30 |
Fredag: | 08.30 - 15.30 |