Hvad er en database?
En database er en organiseret samling af data, som er opbygget, så informationerne effektivt kan gemmes, findes, ændres og administreres.
Forestil dig eksempelvis en webshop. Webshoppen kan have oplysninger om:
Kunder
Produkter
Ordrer
Priser
Lagerbeholdning
Betalinger
I stedet for at gemme alle disse oplysninger tilfældigt i forskellige filer kan virksomheden organisere dem i en database.
Databasen gør det muligt for webshoppen hurtigt at finde de relevante oplysninger. Når en kunde eksempelvis logger ind, kan systemet søge efter kundens oplysninger og vise dem på skærmen.
Hvordan virker en database?
En database fungerer grundlæggende ved, at data gemmes i en struktureret form, så et computersystem hurtigt kan finde og arbejde med dem.
Det foregår typisk i fire trin:
Data oprettes - eksempelvis når en ny kunde registrerer sig.
Data gemmes - kundens oplysninger bliver gemt i databasen.
Data hentes - oplysningerne kan findes igen, når kunden logger ind.
Data opdateres eller slettes - eksempelvis hvis kunden ændrer sin adresse.
For at administrere databasen bruger man normalt et Database Management System (DBMS).
Et DBMS er software, der fungerer som bindeled mellem selve databasen og de programmer eller brugere, der skal arbejde med informationerne.
Eksempler på databasesystemer er Microsoft SQL Server, MySQL, PostgreSQL og Oracle Database.
Eksempel på en database
Forestil dig en virksomhed med 1.000 kunder.
Virksomheden har brug for at gemme oplysninger som navn, e-mail og telefonnummer. I en relationel database kan oplysningerne eksempelvis organiseres i en tabel:
Hver række repræsenterer en kunde, mens kolonnerne beskriver de forskellige oplysninger om kunden.
Et unikt KundeID gør det muligt at identificere den enkelte kunde.
Det bliver særligt vigtigt, når databasen vokser, og oplysninger fra forskellige tabeller skal forbindes med hinanden.
Hvilke typer databaser findes der?
Der findes forskellige typer databaser, som er udviklet til forskellige formål. En af de mest almindelige er den relationelle database, hvor data organiseres i tabeller med rækker og kolonner. Tabellerne kan forbindes med hinanden gennem relationer.
Relationelle databaser bruges ofte sammen med SQL og findes blandt andet i databasesystemer som Microsoft SQL Server, MySQL, PostgreSQL og Oracle Database.
Der findes også NoSQL-databaser, som organiserer data på andre måder end traditionelle tabeller. De kan blandt andet være velegnede til systemer, hvor der arbejdes med store mængder data eller data, der ikke passer naturligt ind i en fast tabelstruktur.
Hvilken type database man vælger, afhænger derfor af de data, der skal gemmes, og hvordan de skal bruges.
Hvordan kommunikerer et program med en database?
Brugeren arbejder sjældent direkte med databasen.
Når du eksempelvis bruger en webshop, kommunikerer du med webshoppens brugerflade. Bag brugerfladen findes typisk en applikation, som kommunikerer med databasen.
Processen kan forenklet se sådan ud:
Bruger → applikation → database → applikation → bruger
Forestil dig, at du søger efter en bestemt vare.
Applikationen modtager din søgning og sender en forespørgsel til databasen. Databasen finder de produkter, der passer til søgningen, og sender oplysningerne tilbage til applikationen.
Resultaterne bliver derefter vist på din skærm.
Alt dette kan ske på en brøkdel af et sekund.
Hvorfor bruger man databaser?
En af de største fordele ved databaser er, at store mængder information kan organiseres og behandles effektivt.
Et regneark kan være tilstrækkeligt til mindre datasæt. Men når mange brugere og systemer skal læse og ændre store mængder information samtidigt, bliver en egentlig database ofte nødvendig.
Databaser giver blandt andet mulighed for hurtig søgning, struktureret lagring, adgangskontrol, samtidige brugere og håndtering af store datamængder.
.Derfor bruges databaser i stort set alle brancher.
Hvordan lærer man at arbejde med databaser?
Hvis du vil lære at arbejde med databaser, er SQL et godt sted at starte. SQL er et af de mest anvendte sprog til at arbejde med relationelle databaser og bruges blandt andet til at hente, filtrere, opdatere og analysere data.
Som begynder er det en fordel først at lære de grundlæggende principper i databaser og derefter arbejde praktisk med SQL. Her lærer du blandt andet at opbygge forespørgsler, arbejde med tabeller og kombinere data fra forskellige tabeller.
Vil du lære SQL i praksis, kan du tage et SQL kursus hos 4D. Her kan du starte med de grundlæggende SQL kurser og opbygge de kompetencer, du skal bruge til at arbejde effektivt med databaser og data
