Hvad er TÆL.HVIS i Excel?
TÆL.HVIS undersøger et bestemt område i dit regneark og tæller de celler, der matcher det kriterium, du har angivet.
Du kan blandt andet bruge funktionen til at tælle:
Hvor mange gange en bestemt vare optræder
Hvor mange celler der indeholder et bestemt ord
Hvor mange værdier der er større eller mindre end et bestemt tal
TÆL.HVIS er derfor især nyttig, når du arbejder med større lister og hurtigt vil lave en optælling.
Hvordan ser TÆL.HVIS funktionen ud?
Funktionen skrives sådan:
=TÆL.HVIS(område;kriterie)
Funktionen består af to argumenter:
Område er de celler, Excel skal søge i.
Kriterie er den værdi eller tekst, Excel skal lede efter.
Hvis du eksempelvis vil undersøge cellerne B2 til B20 og tælle, hvor mange af dem der indeholder ordet "Power BI", kan formlen se sådan ud:
=TÆL.HVIS(B2;"Power BI")
Excel returnerer herefter antallet af celler i området, der indeholder "Power BI".
Sådan bruger du TÆL.HVIS i Excel
Lad os tage udgangspunkt i en liste over kursustilmeldinger, hvor du vil finde ud af, hvor mange deltagere der er tilmeldt Power BI.

Klik på den celle, hvor du vil have resultatet vist.
Skriv =TÆL.HVIS( i cellen.
Markér de celler, der indeholder kursusnavnene. Det kan for eksempel være B1:B20.
Skriv ;"Power BI") efter det markerede område.
Din færdige formel skal nu se sådan ud: =TÆL.HVIS(B1:B20;"Power BI")
Tryk på Enter.

Excel viser nu, hvor mange gange Power BI optræder på din liste. Resultatet her bliver 7
TÆL.HVIS med tekst og tal
Med TÆL.HVIS kan du både tælle tekst og tal. Det er kriteriet i formlen, der bestemmer, hvad Excel skal tælle.
Hvis du eksempelvis vil tælle, hvor mange gange Power BI står på en liste, kan du skrive:
=TÆL.HVIS(B2;"Power BI")
Dette er som vist i eksemplet ovenover.
Du kan også bruge TÆL.HVIS til at tælle tal. Har du for eksempel en liste med antal kursusdeltagere og vil se, hvor mange kurser der har mere end 10 deltagere, kan du skrive:
=TÆL.HVIS(C2;">10")
Excel tæller herefter alle celler i området, hvor tallet er større end 10.
Vil du lære flere funktioner i Excel?
Excel indeholder mange nyttige funktioner, der kan gøre dit arbejde med data hurtigere og nemmere. Vil du lære flere af dem, kan du læse vores guides til XOPSLAG og SUMPRODUKT, hvor vi gennemgår funktionerne med konkrete eksempler.
Vil du blive endnu bedre til Excel, kan du også tage et Excel kursus, hvor du lærer at arbejde mere effektivt med blandt andet formler, funktioner og data.

