Hvad er Microsoft Fabric?

Microsoft Fabric er Microsofts samlede platform til datahåndtering, analyse og rapportering. Platformen samler værktøjer til data engineering, data science, data warehousing, realtidsanalyse og Power BI i ét fælles miljø.

Målet er at give virksomheder én central platform, hvor data kan indsamles, behandles, analyseres og visualiseres uden at skulle skifte mellem en lang række forskellige systemer.

Hvorfor er Microsoft Fabric relevant?

Microsoft Fabric er relevant, fordi mange virksomheder oplever udfordringer med at få det fulde udbytte af deres data. Selvom der ofte findes både data, værktøjer og kompetencer i organisationen, er informationerne typisk spredt på tværs af systemer som Excel, Power BI, SQL Server og andre analyseværktøjer.

Det kan gøre det svært at skabe et samlet overblik og sikre, at alle arbejder ud fra de samme data. Resultatet er ofte ineffektive processer, manglende datakvalitet og usikkerhed omkring, hvilke rapporter og analyser der er de korrekte.

Hvad består Microsoft Fabric af?

Hvilke apps består Fabric af

Microsoft Fabric samler en række værktøjer til datahåndtering, analyse og rapportering i én samlet platform. Formålet er at gøre det lettere for virksomheder at arbejde med data på tværs af afdelinger og teknologier - uden at skulle skifte mellem forskellige systemer.

Platformen består af seks centrale områder:

  • Data Factory

  • Analytics

  • Databases

  • Real-Time Intelligence

  • AI og Intelligence (IQ)

  • Power BI

Fundamentet i Microsoft Fabric

Under de enkelte tjenester findes tre centrale komponenter, som binder hele platformen sammen:

  • OneLake

  • Copilot

  • Governance

Oversigt over Microsoft Fabric platformen

Oversigt over fabric

Microsoft Fabric samler data fra databaser, cloud-tjenester, realtidskilder og forretningssystemer i OneLake. Herfra kan data behandles, analyseres og visualiseres ved hjælp af blandt andet Data Factory, Lakehouse, Data Warehouse, Real-Time Intelligence, Power BI og AI-værktøjer som Copilot.

Hvordan adskiller Microsoft Fabric sig fra SQL Server?

Microsoft Fabric og SQL Server bruges begge til at arbejde med data, men de er udviklet til forskellige formål.

SQL Server er primært en relationsdatabase, der bruges til at lagre, administrere og forespørge data ved hjælp af SQL. Mange virksomheder anvender SQL Server som fundament for deres databaser, data warehouses og forretningssystemer.

Microsoft Fabric er derimod en samlet dataplatform, som dækker hele datarejsen - fra dataindsamling og lagring til analyse, rapportering og kunstig intelligens.

SQL Server fokuserer på databasen

Med SQL Server får du blandt andet:

  • Lagring af strukturerede data

  • SQL-forespørgsler og rapportering

  • Databaseadministration

  • Høj ydeevne og datasikkerhed

  • Understøttelse af forretningsapplikationer

SQL Server er derfor fortsat et stærkt valg, når der er behov for en traditionel databaseplatform.

Microsoft Fabric samler alt virksomhedens data

Microsoft Fabric indeholder ikke kun databaser, men også værktøjer til:

  • Data Factory til ETL- og ELT-processer

  • OneLake til central datalagring

  • Real-Time Intelligence til realtidsanalyse

  • Power BI til rapportering og dashboards

  • AI-funktioner gennem Copilot

  • Governance og datastyring

Det betyder, at virksomheder kan håndtere hele dataflowet i én platform frem for at kombinere flere forskellige løsninger.

Hvem bør bruge Microsoft Fabric?

Microsoft Fabric er særligt relevant for virksomheder, der ønsker at samle deres data, analyseværktøjer og rapportering i én platform. Løsningen er udviklet til organisationer, som arbejder med store mængder data og har behov for at skabe bedre sammenhæng mellem data, analyser og forretningsbeslutninger.

Virksomheder med mange datakilder

Hvis data er spredt på tværs af ERP-systemer, CRM-systemer, Excel-filer, databaser og cloud-tjenester, kan Fabric hjælpe med at samle informationerne ét sted og skabe et fælles datagrundlag.

Organisationer, der allerede bruger Microsoft teknologier

Microsoft Fabric passer naturligt ind i virksomheder, der allerede anvender løsninger som:

  • Power BI

  • Azure

  • SQL Server

  • Microsoft 365

  • Dynamics 365

Her kan Fabric ofte udnytte eksisterende investeringer og gøre samarbejdet mellem systemerne mere effektivt.

Kom i gang med Microsoft Fabric

Hos 4D tilbyder vi et Microsoft Fabric kursus, hvor du lærer at arbejde med datahåndtering, analyse, Power BI og de centrale komponenter i Fabric platformen. Et Microsoft Fabric kursus er særligt relevant for virksomheder, der allerede bruger Power BI, Azure eller SQL Server og ønsker at styrke deres arbejde med dataanalyse, Business Intelligence og dataplatforme.