Adobe InDesign udvidet kursus

Det lærer du

På dette InDesign kursus har vi samlet de værktøjer og arbejdsgange, der kan gøre dit daglige arbejde mere effektivt og spare dig megen tid.

Vi har fokus på at genbruge handlinger og opsætninger, så du nemmere kan springe de trivielle arbejdsgange over og fordybe dig i fx opsætningen og indholdet af dine dokumenter. Du skal derfor lære at arbejde med tabel- og grafikformater, at anvende automatiserede indholdsfortegnelser, at anvende autonummereringer og biblioteker samt at gemme og dele indhold fra skyen.

Vi udvider værktøjspaletten gevaldigt i forhold til hvordan du udarbejder/forbereder dine dokumenter til web og tryk.

Efter kurset kan du blandt andet:

  • Oprette indholdsfortegnelser og anvende punkt- og talopstillede lister
  • Arbejde i længere og mere avanceret dokumenter ved anvendelse af lag og flere mastersider
  • Oprette og anvende tabel- og objektformater
  • Udarbejde tekstvariabler, der fx trækker metadata ud af dine grafikfiler (navn, copyright m.m.)
  • Genanvende objekter og formater for at ensarte dine dokumenters udseende og derved spare tid
  • Arbejde med avancerede figurer til fx infografik
I afsnittet ”Kursusindhold” længere nede på denne side, kan du læse alt om, hvad du vil få gennemgået på dette kursus i InDesign.

Det får du

Før kurset
  • Mulighed for at tale med en instruktør, der kan hjælpe dig med at finde det helt rigtige kursus.
På kurset
  • Undervisning af Danmarks mest erfarne instruktørteam i hyggelige og fuldt opdaterede kursuslokaler i centrum af København.
  • Et kursus bestående af en vekslen mellem teori og praktiske øvelser. Vi ved, hvor vigtigt det er, at du får tid til at arbejde med opgaverne i praksis, og derfor har vi altid fokus på hands-on i undervisningen.
  • Et kursusmateriale, som du efterfølgende kan bruge som opslagsværk samt et opgavesæt, der understøtter kurset.
  • Fuld forplejning, som inkluderer morgenmad, friskbrygget kaffe, te, frugt, sodavand, frokost på en italiensk restaurant på Gråbrødretorv, kage, slik, og naturligvis Wi-Fi til dine devices.
  • Et kursuscertifikat med bevis på dine nye kvalifikationer.
Efter kurset
  • Adgang til vores gratis hotline, som betyder, at du op til et år efter kurset kan ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål til de emner, der er blevet gennemgået på kurset.
  • Vores unikke tilfredshedsgaranti, som er din tryghed for at få fuldt udbytte af dit kursus.

Få det optimale ud af kurset

Dette InDesign kursus indgår som en del af vores samlede udbud af Adobe kurser og foregår som standard i den engelske udgave af CC, men hvis du i stedet ønsker at arbejde med den danske udgave af programmet på kurset, skal du blot angive dette ved tilmelding.

Vi anbefaler, at du tidligere har deltaget på vores grundlæggende InDesign kursus, eller har tilsvarende viden (se datablad for dette kursus for at se hvad du skal have kendskab til inden deltagelse på dette kursus).

Derudover anbefaler vi, at du møder op på kursusdagen, fuld af spørgelyst og mod på at lære, og så lover vi dig den bedst mulige kursusoplevelse.

Kursusindhold

Modul 1 - Opsummering af grundlæggende funktioner i Indesign

Første modul på dette kursus er en opsamling på de emner fra det grundlæggende kursus, som vil være relevante for forståelsen af emnerne.


  • Opsætning
  • Panelopsætning
  • Tastaturgenveje
  • Arbejdsrum

Modul 2 - Avancerede figurer

I dette modul lærer du at tegne/oprette mere avancerede figurer end bare cirkler og firkanter. Derved vil du have mulighed for at oprette mere attraktive og professionelle designs.

  • Penneværktøjet
  • Kurvefinder
  • Konvertér figurformer

Modul 3 - Lag i InDesign

Med Lag i InDesign vil du få et større overblik over de forskellige indholdsobjekter i dokumentet. Modulet beskæftiger sig med mulighederne for at låse, skjule og markere objekter samt ændre på rækkefølgen af objekterne ved hjælp af Lag-panelet.

  • Lagpanelet
  • Lagrækkefølge
  • Laggennemsigtighed
  • Markering af objekter
  • Flyt objekter mellem lag

Modul 4 - Tabeller i InDesign

Her vil tabel-værktøjet i InDesign blive gennemgået. Med dette modul vil du lære at oprette skemaer og præsentere store datamængder på en pæn og struktureret måde.

  • Oprettelse
  • Import fra andre dokumenter
  • Tabel- og cellestørrelse
  • Rammer
  • Farver og farvemønstre

Modul 5 - Genbrug og ensartethed

Med mange sider i et dokument kan der være flere objekter, der igennem siderne skal formateres. I stedet for at skulle foretage de samme formateringer igen og igen, vil du med dette modul blive præsenteret for en lang række værktøjer, som vil gøre det muligt at genbruge allerede oprettede udseender. Flere steder i samme dokument såvel som på tværs af flere dokumenter.

  • Brug af snippets og biblioteker
  • Flere mastersider
  • Bog-funktionen til samling af flere dokumenter
  • Opsummering af afsnits- og tegnformater
  • Objektformater
  • Tabel- og celleformater
  • Genbrug fra andre dokumenter
  • Skabeloner

Modul 6 - Avancerede tekster i InDesign

InDesign byder på mange avancerede tekstfunktioner, der kan gøre arbejdslivet lettere for dig. På dette modul lærer du at indstille og benytte dig af disse funktioner.

  • Grundlinjenet
  • Spalter
  • Fodnoter
  • Tekst på kurver
  • Talopstillede lister
  • Krydshenvisninger

Modul 7 – Indholdsfortegnelse

Her får du forståelse for oprettelse og anvendelighed af indsholdsfortegnelser. Du kan efterfølgende oprette en indholdsfortegnelse for et InDesign dokument, hvor der er anvendt afsnitsformater, samt formatere denne indholdsfortegnelse med det udseende du ønsker. Modul 8 er en forudsætning for dette modul.

  • Oprette afsnitsformater til indholdsfortegnelse
  • Oprette indholdsfortegnelse
  • Formatere indholdsfortegnelse
  • Avanceret formatering med tegnformater

Modul 8 - Datafletning

Dette modul omhandler muligheden for at flette et InDesign-dokument med et adressekartotek eller lignende i forbindelse med at lave etiketter, visitkort og andre dokumenter, hvor det generelle udseende skal være det samme, men oplysningerne i det skal variere.

  • Datakilder
  • Datafelter
  • Opret slutdokument (InDesign eller PDF)

Modul 9 - Klargøring til tryk

Det sidste modul på kurset har til formål at give dig en forståelse for oprettelsen af pdf’er, der er beregnet til tryk samt at lave pdf’er, der kan sendes til korrektur. Du kan efterfølgende oprette en pdf, der er klar til tryk efter de mest gængse krav trykkerierne har til kvalitet og farver, men du vil også lære at aflevere tryksagen som et InDesign-dokument.

  • Gem som PDF
  • Opsummering af billedkvalitet
  • Opsummering af CMYK <-> RGB
  • Eksport og Pakning

Kontaktoplysninger

Adresse
Amagertorv 21
1160 København K