Teknologien findes allerede i en stor del af Adobes programmer, og er målrettet det enkelte programs funktionalitet og målgruppe.

Photoshop

Content-Aware Fill er ikke en nyhed for brugere af Photoshop, da den har eksisteret i billedbehandlingsprogrammet i godt 10 år. Teknologien skabte helt nye muligheder indenfor effektiv billedmanipulation, og Adobe har i Photoshop yderligere udviklet Content-Aware Scale og Content-Aware Move. To ekstra intelligente udfyldningsfunktioner, som redder dig fra tidskrævende alternative løsninger.

Adobe InDesign

hvor det bruges til at finde et fokuspunktet i et billede og derud fra, muligheden for at beskære og tilpasse billedet ”korrekt” indenfor billedrammen.

Adobe Premiere Pro og i Adobe Audition

hvor det bruges til at generere lyd mix ud fra flere lydspor. Adobe Sensei analyserer stemmerne og derudfra mixes lydniveauer fra de forskellige spor, så der skrues ned for baggrundsstøjen under tale og dialog.

Adobe Acrobat Pro

hvor det bruges til at scanne og analysere dokumenter, der skal konverteres til digitale formularer. Adobe Sensei kan - ud fra dokumentets opbygning - generer formularfelter, der passer ind i dokumentets layout.

Adobe After Effects

Fjern uønskede objekter i dine videoer. Det som Content-Aware Fill gav os i Photoshop for år tilbage, er nu en realitet for levende billeder. I større produktioner bliver det brugt til at fjerne boom-mikrofoner, synlige wires eller holdere, der anvendes til fremstilling af special effects. I mindre produktioner kunne det bruges til at fjerne mennesker eller objekter, der utilsigtet bevæger sig ind i videoklippet.

Før:

Adobe After effects - Sensei - før

Efter:

Adobe After effects - Sensei - efter

Konklusion

Sensei kommet for at blive, og har et potentiale uden sidestykke! Adobe har mange innovative projekter i støbeskeen, og mange af dem involverer Adobe Sensei.

Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og som vi kender det fra Photoshop, har disse værktøjer også deres begrænsninger. Både After Effects og Photoshop er bedst til at fjerne objekter på ensartede baggrunde, gerne med tilfældig eller løs tekstur, såsom græs og sand. Content-Aware Fill kommer til kort når objektet, der skal fjernes, er for stort eller befinder sig på en meget uensartet baggrund. 

Vil du vide mere?

Du kan lære mere om denne teknologi på vores Adobe kurser.