Når du leder efter en kontorpakke, der kan erstatte Microsoft Office eller Google Docs, findes der flere stærke alternativer, fx OnlyOffice, WPS Office og Zoho Docs. Men ét af de mest udbredte og gennemprøvede er LibreOffice.

LibreOffice er en gratis og open source kontorpakke, der giver dig adgang til professionelle værktøjer til tekstbehandling, regneark, præsentationer og meget mere, uden licensomkostninger.

LibreOffice er en af de mest udbredte alternativer til Microsoft Office og bruges i dag af både private brugere, uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer. Det fungerer på Windows, macOS og Linux og giver dig fuld kontrol over dine dokumenter og data.


Hvad indeholder LibreOffice?

LibreOffice består af en række programmer, som dækker de fleste kontorbehov:

  • Writer: Tekstbehandling – svarer til Microsoft Word
  • Calc: Regneark – svarer til Microsoft Excel
  • Impress: Præsentationer – svarer til Microsoft PowerPoint
  • Draw: Tegne- og diagramværktøj
  • Base: Databasehåndtering
  • Math: Redigering af matematiske formler

Dokumentformater som DOCX, XLSX og PPTX understøttes fuldt ud, og du kan nemt udveksle filer med brugere af Microsoft Office.

LibreOffice produkter


Collabora – LibreOffice i browseren

LibreOffice kan også bruges direkte i browseren via Collabora Online – en webbaseret version, der gør det muligt at redigere dokumenter i realtid sammen med andre.

Collabora Online er velegnet til teamsamarbejde og kan installeres som en del af løsninger som fx Nextcloud eller integreres med andre systemer. Det giver dig fleksibilitet og mulighed for at arbejde hvor som helst, uden at gå på kompromis med funktionalitet.


Hvorfor lære LibreOffice?

LibreOffice er ikke kun gratis – det er også en professionel løsning med mange fordele:

  • Kompatibilitet: Åbner og gemmer i de fleste gængse formater
  • Stabilitet og funktionalitet: Bredt dækkende værktøjer til både basale og avancerede behov
  • Open source: Transparens og mulighed for tilpasning
  • Ingen licensomkostninger: Ideelt for virksomheder, institutioner og organisationer, der ønsker budgetkontrol

LibreOffice i undervisningen hos 4D

Hos 4D Academy tilbyder vi kurser i LibreOffice, der gør dig i stand til at arbejde effektivt og professionelt med kontorpakken:

  • Kom godt i gang med Writer, Calc og Impress
  • Lær genveje og arbejdsgange, der sparer tid
  • Udnyt avancerede funktioner som datavalidering, diagrammer og formatering
  • Få indsigt i, hvordan Collabora Online fungerer, og hvordan du bruger det i samarbejdet med andre

Uanset om du er nybegynder eller vil udvide dine kompetencer, giver vores LibreOffice kursus dig det nødvendige fundament til at arbejde produktivt i en moderne, open source-kontorpakke.