Hvad er et Gantt-diagram?

Et Gantt-diagram er et visuelt værktøj, der hjælper dig med at planlægge og styre projekter. Hver opgave vises som en vandret søjle på en tidslinje. Længden på søjlen viser, hvor lang tid opgaven forventes at tage og placeringen viser, hvornår opgaven starter og slutter.

Med et Gantt-diagram kan du nemt:

  • Få overblik over hele projektet.
  • Se hvilke opgaver der afhænger af hinanden.
  • Holde styr på deadlines.
  • Dele projektstatus med teamet.

Kort sagt gør Gantt-diagrammet det lettere at planlægge, koordinere og gennemføre projekter - uden at miste overblikket.

Download vores Gantt-diagram, helt gratis

Vil du hurtigt i gang med at planlægge dit projekt? Vi har lavet en klar og brugervenlig Excel-skabelon til Gantt-diagrammer, som du kan downloade og tilpasse til dine egne behov.

  • Nemt at redigere
  • Klar til brug
  • Giver dig hurtigt overblik over projektets tidsplan

Download Gantt-diagrammet ved at udfylde boksen til højre.

Hvordan bruger man vores Gantt-diagram?

1. Beskriv opgaven

I kolonnen "Beskrivelse af opgave" skrives de opgaver der skal udføres. De er organiseret under titler, som repræsenterer de opgaver der er til projektet.

2. Angiv hvem der er tildelt opgaven

I kolonnen "Tildelt til" kan du skrive navnet på det team, der har ansvaret for opgaven.

3. Følg fremdrift

Kolonnen "Fremgang" viser hvor langt opgaven er i procent (fx 100%, 50%).

4. Angiv startdato

Kolonnen "Start" viser hvornår opgaven starter (fx 16-09-2025).

5. Angiv hvor mange dage opgaven varer

Kolonnen "Antal dage" angiver hvor mange dage opgaven varer.

6. Se flere datoer i rulleinterval

Klik på "Rulleinterval" og indtast det ønskede antal dage, du vil rulle frem i tidslinjen. Skriver du fx 1, flyttes tidslinjen en dag frem.

7. Se Gantt-grafikken

Ud fra opgavefelterne vises opgavens placering i tidsrummet og varighed. På denne måde kan man følge hvor lang tid opgaven skal tage at fuldføre, samt hvor langt man er i processen.

Nedenfor ses et eksempel udarbejdet med vores Gantt-diagram

Gantt diagram

Ønsker du at lære mere om Excel?

Et Gantt-diagram er kun ét eksempel på, hvordan Excel kan bruges til at skabe struktur og overblik i projekter. Programmet rummer utallige muligheder for at arbejde smartere med data, tidsplaner og rapportering. Hos 4D Academy kan du tage et Excel kursus, hvor du lærer at udnytte programmets fulde potentiale.