Hvad er Power Automate?

Power Automate er en cloudbaseret tjeneste i Microsoft Power Platform, der gør det muligt at automatisere opgaver på tværs af apps, systemer og services. Det kan være alt fra simple notifikationer til avancerede forretningsprocesser.

Kort sagt: Power Automate hjælper dig med at slippe for gentagne og manuelle opgaver, og lader teknologien gøre arbejdet for dig.

Hvad kan Power Automate?

Power Automate kan bruges til at automatisere stort set enhver digital proces. Her er nogle af de mest almindelige anvendelser:

Automatisering af gentagne opgaver:

  • Eksempel: Modtag en automatisk mail, når en fil uploades i SharePoint

Forbindelse mellem systemer:

  • Power Automate har hundredvis af connectors til f.eks. Outlook, Teams, SharePoint, Excel, Dynamics 365, Salesforce, Slack og meget mere.

Godkendelses flows:

  • Opret workflows, der sender en opgave til godkendelse - fx ferieanmodninger, dokumenter eller budgetter.

RPA (Robotic Process Automation)

  • Power Automate kan udføre manuelle klik- og tastopgaver i systemer uden API'er, ligesom en digital medarbejder.

Automatisering på mobilen

  • Du kan udløse flows direkte fra din smartphone via Power Automaten appen.

Hvordan bruger man Power Automate?

Her er en simpel trin for trin guide til at komme i gang:

1. Gå til Power Automate portalen

  • Login
  • Her får du adgang til dashboards, færdige templates og dine egne flows.

2. Vælg eller opret et flow

Der findes tre typer:

  • Automatiske flows → starter på en bestemt hændelse (fx modtag en mail)

  • Instant flows → startes manuelt

  • Scheduled flows → kører på faste tidspunkter

3. Vælg en trigger

  • En trigger er den hændelse, der starter flowet (fx “Når en fil oprettes i SharePoint”).

4. Tilføj handlinger

Handlinger er de trin, flowet udfører bagefter. Det kan være:

  • Send en mail

  • Opret en fil

  • Opdater en liste

  • Send en besked i Teams

5. Test og publicer

Når flowet kører uden fejl, kan du udgive det og dele det med dit team.

Eksempler på, hvordan du kan bruge Power Automate

Eksempel 1:

Dette flow viser, hvordan Power Automate automatisk kan behandle formularsvar fra Microsoft Forms og gemme data direkte i en SharePoint liste. Flowet sender en e-mail med de vigtigste oplysninger og registrerer derefter svaret struktureret, så du hurtigt kan følge op. Det erstatter manuelt copy/paste arbejde og giver en hurtigere og mere fejlfri proces.

Eksempel på flow

Eksempel 2:

Dette flow viser, hvordan Power Automate automatisk kan analysere stemningen i indgående e-mails. Når en ny e-mail modtages, konverteres indholdet fra HTML til tekst, forkortes og analyseres for positiv eller negativ sentiment. Resultatet gemmes og vises derefter i et adaptivt kort, som postes direkte i en chat eller kanal i Microsoft Teams. Det giver hurtigt overblik over vigtige eller kritiske mails uden manuel gennemgang.

Eksempel på flow i Power Automate

Hvad er fordelene ved at bruge Power Automate?

Power Automate giver virksomheder og medarbejdere en lang række fordele, fordi platformen gør det nemt at automatisere gentagne og tidskrævende opgaver. Når rutiner kører automatisk i baggrunden, frigiver det tid, reducerer fejl og skaber mere effektive arbejdsgange på tværs af organisationen.

Spar tid og ressourcer: Power Automate kan håndtere alt fra små daglige opgaver til komplekse forretningsprocesser. Når automatiseringen først er sat op, kører den helt af sig selv – og giver dig tid til de opgaver, der virkelig skaber værdi.

Arbejd smartere på tværs af Microsoft 365: Power Automate integrerer direkte med Outlook, Teams, SharePoint, OneDrive, Excel og resten af Microsoft 365. Det betyder, at du kan forbinde værktøjer og data på måder, der tidligere krævede udviklere eller dyre systemer.

Skalerbarhed til hele organisationen: Power Automate kan bruges af både små teams og store virksomheder. Du kan starte med et enkelt flow og senere automatisere hele processer på tværs af afdelinger.

Vil du bruge Power Automate i din organisation?

Power Automate giver virksomheder en unik mulighed for at automatisere manuelle processer, reducere fejl og frigive tid til vigtigere opgaver. Uanset om du vil strømline arbejdsgange i HR, økonomi, administration, IT eller drift, kan Power Automate hjælpe jer med at arbejde smartere - ikke hårdere.

På vores Power Automate kursus får du eller dit team en solid introduktion til automatisering i Microsoft 365. Kurset gør jer i stand til selv at oprette, tilpasse og vedligeholde flows, så I hurtigt kan skabe værdi i organisationen.