Hvad er procentregning i Excel?
Procentregning i Excel handler om at beregne og vise, hvor stor en del et tal udgør af et andet. Det bruges til at vise forhold, forskelle og udvikling på en enkel og visuel måde. Excel gør det nemt at arbejde med procenter, fordi programmet automatisk kan omregne tal til procentform og udføre beregninger for dig - uden at du selv skal regne i hovedet.
Hvad kan man bruge procentregning i Excel til?
Procentregning i Excel bruges til at analysere, sammenligne og præsentere data på en tydelig måde. Det er et af de mest nyttige værktøjer i Excel, fordi du hurtigt kan se ændringer, udvikling og andele i dine tal. Uanset om du arbejder med økonomi, skoleprojekter eller rapporter, gør procentregning det lettere at forstå dine data.
Eksempler på hvad man kan bruge procentregning i Excel til
- 
At beregne rabatter og prisændringer - fx finde 20 % rabat på en vare. 
- 
At se procentvis udvikling - fx hvor meget salget er steget eller faldet fra måned til måned. 
- 
At analysere fordeling - fx hvor stor en andel et produkt, et fag eller en udgift udgør af det samlede resultat. 
- 
At præsentere data tydeligere - ved at kombinere procenter med farver, diagrammer og betinget formatering. 
Gode råd til procentregning i Excel
Når du arbejder med procenter i Excel, er der nogle enkle regler, du altid bør huske. De gør dine beregninger nemmere - og sikrer, at resultaterne bliver korrekte:
- Start altid en formel med =
 Alle formler i Excel skal begynde med et lighedstegn.
- Husk at ændre fra “Standard” til “Procent” i menulinjen.
 Når du har lavet en beregning, skal du formatere resultatet som procent.
 Det gør du ved at markere cellen og klikke på Procentformat (%) i værktøjslinjen.
- Skriv enten decimaltal eller i procent når du regner med procenter.
 Excel forstår både decimaltal som fx 0,25 og procentangivelser 25%.
 De giver det samme resultat, men brug altid én metode for at undgå forvirring.
- Kontroller dine parenteser.
 Hvis du glemmer parenteserne i formlen, kan Excel lave beregningen forkert.
Hvordan laver man procentregning i Excel?
Når man ønsker at lave procentregning i Excel kan det gøres med flere forskellige formler, alt efter hvilken form for procentregning du ønsker at lave.
Beregn en procentdel af et tal
En af de mest grundlæggende former for procentregning i Excel er at finde en procentdel af et bestemt tal. Det bruger du fx, når du vil beregne en rabat, moms eller andel af et samlet beløb.
Hvis du vil finde ud af, hvad 25 % af 200 er, kan du skrive følgende formel i en celle:
=200*25%

Her er svaret 50, som vil sige at 25% af 200 er 50.
Beregn procentvis ændring
Du kan bruge procentregning i Excel til hurtigt at se, hvor meget et tal er steget eller faldet i forhold til en tidligere værdi. Det er særligt nyttigt, når du vil følge udvikling i priser, salgstal eller resultater over tid.
Formlen for at beregne procentvis ændring er: =(ny værdi - gammel værdi)/gammel værdi
Her er et eksempel på, hvordan denne form for procentregning bruges:


Beregn hvor stor en andel et tal udgør
Du kan nemt finde ud af, hvor stor en del et tal udgør af et samlet antal ved hjælp af procentregning i Excel. Denne beregning bruges ofte til at vise fordeling - for eksempel hvor meget et produkt bidrager til det samlede salg, eller hvor stor en andel en udgift udgør af et budget.
Hvis du vil finde ud af, hvor stor en andel 45 er af 200, skal du skrive følgende formel i en celle:
=45/200

Når du trykker Enter, får du resultatet 0,225, hvilket svarer til 22,5%.
Husk derefter at formatere cellen som procent, så Excel viser resultatet som 22,5 % i stedet for 0,225. Det gør beregningen lettere at læse og mere overskuelig.
Vil du lære mere om procentregning i Excel?
Har du fået lyst til at blive endnu bedre til procentregning i Excel - eller lære, hvordan du kan bruge Excel mere effektivt i dit daglige arbejde?
Et Excel kursus er en oplagt mulighed, hvis du vil blive bedre til at arbejde med procenter, formler og data. Du lærer både de grundlæggende værktøjer og de avancerede teknikker, der gør dig skarp i alt fra beregninger til analyse.



 
         
       
              