Access udvidet kursus

Det lærer du

På Access Udvidet vil fokus være på opbygning af større databaser, vedligeholdelse af data via handlingsforespørgsler, opbygning af intelligente formularer med brug af makro-handlinger og dynamiske rapporter.

Fra almindelige forespørgsler, bevæger vi os over i Handlingsforespørgsler, som giver mulighed for at udføre en handling på de poster du har fundet frem. Det kan være, at de skal opdateres, slettes eller kopieres til en anden tabel. Vi kigger også på grupperede forespørgsler med beregninger på ensartede data og ændring af join-forbindelser mellem tabeller.

Vi udformer formularer med brug af hændelser og makroer, til opbygning af intelligente formularer. Det kunne være en knap med en bagvedliggende makro, som åbner for en rapport baseret på værdi for den aktuelle formular. Eller en knap, med en makro, som laver en speciel filtrering. Vi bruger også energi på selve makromiljøet, omkring hvilke muligheder der er for gruppering, Hvis-kriterier og navngivninger.

Noget af det vigtigste i forbindelse med formularer, er muligheden for at arbejde med Hoved- og underformularer – dvs. muligheden for at se en Én-side og en Mange-side i samme skærmbillede. Det kunne være for en kunde at se mange fakturalinjer eller for en film at se mange skuespillere. Yderligere kigger vi på beregninger og totaler i en underformular.

Vi afslutter med opbygning af rapporter med fokus på beregnede felter og anvendelse af grupperinger og sorteringer.

Efter kurset vil du være i stand til at håndtere følgende opgaver:
  • Designe en database med nøgler og relationer
  • Oprette forespørgsler med gruppeberegninger
  • Oprette parameterforespørgsler
  • Oprette handlingsforespørgsler
  • Oprette hoved- og underformularer
  • Oprette intelligente formularer via makroer
  • Oprette makroer med brug af Hvis, Gruppering og Undernavne
  • Oprette makroer med kald til f.eks. andre formularer eller rapporter
  • Oprette rapporter med brug af gruppesektioner og sorteringer
  • Oprette rapporter fra bunden med fokus på de forskellige sektionsgrupper
  • Få en forståelse for sammenhængene i en Access database

Kurset er til dig, der arbejder med Access 2016, 2013, 2010, 2007 eller Access som en del af Office 365.

Det får du

Før kurset
  • Adgang til vores test-dig-selv-test.
  • Mulighed for at tale med en instruktør, der kan hjælpe dig med at finde det helt rigtige kursus.
På kurset
  • Undervisning af Danmarks mest erfarne instruktørteam i hyggelige og fuldt opdaterede kursuslokaler i centrum af København.
  • Et kursus bestående af en vekslen mellem teori og praktiske øvelser. Vi ved, hvor vigtigt det er, at du får tid til at arbejde med opgaverne i praksis, og derfor har vi altid fokus på hands-on i undervisningen.
  • Et kursusmateriale, som du efterfølgende kan bruge som opslagsværk samt et opgavesæt, der understøtter kurset.
  • Fuld forplejning, som inkluderer morgenmad, friskbrygget kaffe, te, frugt, sodavand, frokost på en italiensk restaurant på Gråbrødretorv, kage, slik, og naturligvis Wi-Fi til dine devices.
  • Et kursuscertifikat med bevis på dine nye kvalifikationer.
Efter kurset
  • Adgang til vores gratis hotline, som betyder, at du op til et år efter kurset kan ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål til de emner, der er blevet gennemgået på kurset.
  • Vores unikke tilfredshedsgaranti, som er din tryghed for at få fuldt udbytte af dit kursus.

Få det optimale ud af kurset

Kurset henvender sig til personer, der skal anvende databaseprogrammet Access i det daglige arbejde.

Det forventes, at deltagerne har et kendskab til Access, som svarer til vores grundlæggende Access kursus.

Kursusindhold

Databasedesign i Access

I dette modul får du et indblik i teorien bag opbygningen af en database. Herunder får du en forståelse for relationer og hvilke problemer, der kan opstå, hvis databasen ikke bygges korrekt op fra starten. Du får også forståelsen for anvendelsen af nøgler og flere indeks.

  • Databasedesign og normalisering
  • Udvidede tabelegenskaber
  • Indeks
  • Primærnøgle
  • Relationer
  • Import og eksport

Avancerede forespørgsler

I dette modul gennemgås forespørgsler med gruppetotaler, samt de fire handlingsforespørgsler. Handlingsforespørgsler anvendes ofte til at automatisere dataændringer. Du kommer også til at oprette formler og anvende parametre (brugerinput).

  • Brug af gruppetotaler Sum, Antal, Min og Maks
  • Udvælgelses- og krydstabuleringsforespørgsel
  • Handlingsforespørgsler (Slette-, opdatering-, tilføjelse- og tabeloprettelse)
  • Brug af funktioner samt beregnede felter i Access
  • Udtræk via brugerindtastning
  • Jointyper

Funktioner i Access

I dette modul får du et lille opslagsværk med forklaringer på de mest anvendte funktioner.

  • Forklaring og eksempler på indbyggede funktioner

Formularer

I dette modul ligger hovedfokus på opbygning af formularer ved brug af hoved- og underformularer, som anvendes i de fleste databaser til håndtering af 1-til-mange relationer. Fanebladsobjektet til brug ved mange felter gennemgås også.

  • Brug af kombinationsbokse, kommandoknapper, faneblade og andre kontrolelementer
  • Brug af hovedformular og underformular
  • Intelligent søgeformular (funktionalitet mellem formular og forespørgsel)

Makroer i dine formularer i Access

I dette modul skal du have bygget logik ind i dine formularer via makroer. Vha. makroer kan man næsten alt det, som er sjovt og udfordrende. I selve makro miljøet, kigger vi desuden på smart brug af makronavne og betingelser.

  • Gennemgang af de hyppigst anvendte makrohandlinger
  • Flere handlinger til samme hændelse
  • Fokus på hændelser for formularer og kontrolelementer
  • Anvendelse af makronavne
  • Anvendelse af makrobetingelser

Rapporter i Access

I dette modul ligger hovedfokus på grupperinger af data i rapporter og formler til udregning af subtotaler. Der bliver også sat fokus på anvendelse af forespørgsler op imod dine rapporter.

  • Gennemgang af de mest anvendte kontrolelementer
  • Beregnede felter
  • Opbygning og design af rapporter
  • Brug af indbyggede funktioner til totaler og subtotaler
  • Brug af sortering og gruppering
  • Hoved- og underrapport

Databaseindstillinger i Access

I dette modul vises kort hvilke opsætningsmuligheder du har for din database. Hvordan skal den starte op og hvilke funktioner skal være tilgængelig for brugeren?

  • Diverse databaseindstillinger

Er du klar til dette kursus?

Er du i tvivl om dette kursus passer til dit nuværende niveau?
Tag vores online Access test og find dit niveau.

Kontaktoplysninger

Adresse
Amagertorv 21
1160 København K