Acrobat Pro DC grundlæggende kursus

Det lærer du

På dette kursus i Acrobat lærer du at skabe digitale dokumentforløb, at anvende korrekturfunktionen og at optimere dine PDF-dokumenter til tryk og til web. På kurset lærer du også, hvordan flere PDF-dokumenter kan samles og skilles ad, samt hvordan du kan arbejde med sidehoved/sidefod, vandmærker m.m. efter dokumenterne er konverteret.

Acrobat byder på flere Cloud-baserede funktioner til fx håndtering af juridisk bindende elektroniske eller digitale underskriftsprocesser. Du lærer, hvordan du gør dine dokumenter digitalt interaktive, og hvordan du kan sikre dine PDF-dokumenter med adgangskoder.

Det får du

Før kurset
  • Mulighed for at tale med en instruktør, der kan hjælpe dig med at finde det helt rigtige kursus.
På kurset
  • Undervisning af Danmarks mest erfarne instruktørteam i hyggelige og fuldt opdaterede kursuslokaler i centrum af København.
  • En certificeret Adobe Instruktør
  • Et kursus bestående af en vekslen mellem teori og praktiske øvelser. Vi ved, hvor vigtigt det er, at du får tid til at arbejde med opgaverne i praksis, og derfor har vi altid fokus på hands-on i undervisningen.
  • Et kursusmateriale, som du efterfølgende kan bruge som opslagsværk samt et opgavesæt, der understøtter kurset.
  • Fuld forplejning, som inkluderer morgenmad, friskbrygget kaffe, te, frugt, sodavand, frokost på en italiensk restaurant på Gråbrødretorv, kage, slik, og naturligvis Wi-Fi til dine devices.
  • Et kursuscertifikat med bevis på dine nye kvalifikationer.
Efter kurset
  • Adgang til vores gratis hotline, som betyder, at du op til et år efter kurset kan ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål til de emner, der er blevet gennemgået på kurset.
  • Vores unikke tilfredshedsgaranti, som er din tryghed for at få fuldt udbytte af dit kursus.

Få det optimale ud af kurset

Dette Acrobat kursus indgår som en del af vores samlede udbud af Adobe kurser

Der stilles ingen krav om produktmæssige forudsætninger, men vi forudsætter, at du har arbejdet med PC før samt har kendskab til Windows brugergrænseflade.

Undervisningen foregår i den engelske udgave af Acrobat DC, men ønsker du at arbejde med den danske udgave af programmet, bedes du angive det ved tilmelding.

Kursusindhold

Introduktion til filformatet PDF
I dette modul vil du blive introduceret for PDF-formatet samt dets muligheder og begrænsninger. Du vil få en forståelse for hvad PDF-dokumenter bruges til, og du vil blive gjort opmærksom på forskellene på at oprette en PDF til internetbrug og til trykkerier.

Følgende emner vil blive gennemgået:
  • Hvad er en PDF?
  • Hvordan dannes en PDF?
  • Optimering til web og til tryk

Introduktion til Adobe Reader og Acrobat
Formålet med dette modul er at give dig et overblik over de involverede programmers opbygning og give dig forståelse for de begreber, der er relevante i forhold til dit daglige arbejde med programmerne. Du vil efterfølgende have forståelse for, hvordan du navigerer rundt i programmerne, samt hvordan du tilpasser brugerfladen til dit behov.

Følgende emner vil blive gennemgået:
  • Menuer og værktøjslinjer
  • Navigation og søgning i PDF-dokumenter
  • Udskrift af PDF-dokumenter

Oprettelse af PDF
Her vil du lære om de forskellige indgangsvinkler til at oprette PDF-dokumenter herunder konvertering af Microsoft Office-dokumenter, såsom Word-dokumenter og PowerPoint-præsentationer, samt muligheden for at sammensætte flere separate dokumenter i forlængelse af hinanden eller som en Portfolio. Du vil ligeledes lære, hvordan du beskytter dine PDF-dokumenter mod efterfølgende redigering eller anden uønsket tilgang.

Følgende emner vil blive gennemgået:
  • Adobe Distiller og PDF Maker
  • Opret en PDF
  • Konvertering af Office dokumenter
  • Konvertering af andre dokumenttyper
  • Sikkerhed i PDF-dokumenter
  • Sammensæt flere dokumenter til en samlet PDF eller til en PDF Portfolio

Redigering af PDF-dokumenter
Ønsker du at redigere i en PDF, kan Adobe Acrobat imødekomme dette behov i form af en række værktøjer, der giver dig mulighed for at ændre, slette og/eller indsætte mere tekst, ændre placering af, eller indsætte nye, billeder, slette sider og/eller ændre rækkefølgen af de eksisterende sider i dokumentet samt meget mere.

Følgende emner vil blive gennemgået:
  • Indsæt, slet og justér rækkefølge af sider
  • Tekst- og objektredigering vha. TouchUp-værktøjerne

Interaktive PDF-dokumenter
Dette modul vil fokusere på muligheden for at gøre dit PDF-dokument interaktivt i form af indsættelse af hyperlinks og lignende navigationsmuligheder, som vil gøre navigationen i dokumentet mere flydende for slutbrugeren, samt give et bedre overblik over dokumentets indhold.

Følgende emner vil blive gennemgået:
  • Hyperlinks
  • Bogmærker
  • PDF som skærmpræsentation

Korrekturfunktionen i Acrobat Pro
Er et dokument skrevet i et program, du ikke er sikker på andre parter har installeret, kan PDF-formatet bruges til korrekturlæsning af dokumentet. Dette modul vil gennemgå Adobe Acrobats glimrende korrekturværktøjer.

Følgende emner vil blive gennemgået:
  • Gennemgang af korrekturværktøjerne
  • Reader-brugeres adgang til korrekturgangen
  • Sammenhæng med Microsoft Word

Multimedieindhold i PDF
Med dette sidste modul sættes fokus på indsættelse af dynamisk indhold såsom Flash-bannere og videoklip, hvor du kan bestemme hvordan de skal afspilles, samt hvilke kontrolmuligheder slutbrugeren skal have til rådighed.

Følgende emner vil blive gennemgået:
  • Indsæt Flash
  • Indsæt video

Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev

Modtag nyheder, gode tilbud, tips og tricks med vores månedlige nyhedsbrev.

Vi har både et Office/Adobe nyhedsbrev og et nyhedsbrev for vores tekniske Microsoft kurser.

Her bor vi

Hovedindgang
Amagertorv 21
1160 København K
Kursusindgang
Læderstræde 22-26
1201 København K
Åbningstider
Mandag: 08.00 - 16.30 (Indgang for kursister i Læderstræde åbner 8.30) 
Tirsdag: 08.30 - 16.30
Onsdag: 08.30 - 16.30
Torsdag: 08.30 - 16.30
Fredag: 08.30 - 16.30

 

Kontaktoplysninger

 
Amagertorv 21
1160 København K